At rejse er at leve siger et gammelt ordsprog

Jeg har altid været vild med at rejse, det tog mig dog nogle år før jeg kunne få lov til at komme ud og prøve mit turistgen af. I en alder af 18 endte jeg første gang i mit liv på Tenerife. Den ubeskrivelige biodiversitet var fantastisk at opleve i forhold til hvad man normalt er vant til her i Danmark. Jeg rejste også i vintermåneden december, hvilket vil sige at jeg slap for alt det kedelige vejr vi ellers er så vant til, hvilket nok fremmede min oplevelse i forhold til hvordan den ellers ville have været. Men tilbage til min glæde ved at rejse. Jeg elsker at rejse fordi det er min chance for at kunne ligge alt ansvar fra mine skuldre i en kort periode. Jeg skal kun tænke på om jeg og dem jeg har det afsted med har det godt. Job, skole familie og venner forsvinder ud i nogle få dage og egoet bliver tilbage. Jeg tror virkeligt det er sundt at gå ud og gøre præcist hvad man har lyst til igennem hele sit liv, men at det er ekstra vigtigt når man er ude og rejse at ligge alt bag sig og kun fokusere på nuet og hvad der ligger omkring en. Det er lige fra den mad du spiser og kan nyde under helt andre forhold til de diverse forhold for dem du kender derhjemme. Og det er selv hvis du rejser til en lille skov i Sverige hvor du kan bo i et rødt skur hvor der hænger messing og ski på væggenen kan du nyde den friske lufte og bare få lov til at hygge dig med dem du er sammen med. Alt i alt vil jeg med dette indlæg bare sig at når du er ude og rejse så tænk på dig selv. Du er ude for at koble af, og restituere både krop og sind. Hvis du føler du har for mange ting planlagt så pil dem fra i dit program, og så bare nyd at du er i nuet som med folk du kan slappe af med!

Jeg er givetvis ikke alene om at kigge I retning af Sydeuropas små øer, når jeg drømmer mig på sommerferie et sted, hvor solgarantien er lidt højere – for helt ærligt, hvem har ikke prøvet at låne et sommerhus i Tisvilde blot for at ”nyde” en uge med slagregn og 15 grader. I år bliver det i hvert fald et nej tak til den slags chancer, og så gør det mig egentlig lidt mindre, om klokken bliver fem minutter i grisefest – for jeg ved af erfaring, at man sagtens kan have en fantastisk ferie på en populær ferieø, uden at de mange andre turister ødelægger fornøjelsen.
Men nu til pointen! Tripadvisor har som vanligt lavet en undersøgelse blandt deres brugere af, hvor man skal tage på ferie, hvis man f.eks. vil opleve verdens bedste restaurant, hotel, strand etc. Således også med Europas bedste ferieø, og resultatet vil nok overraske mange. Det er nemlig ikke en hyggelig og solrig sydeuropæisk destination, der stjæler førstepladsen – næ, det er Skotland, som i øvrigt er at finde hele tre steder på listen.

Øernes top 10 ser ud som følger:

1. Lewis and Harris, Skotland
2. Naxos, Grækenland
3. Gozo, Malta
4. Mainland, Orkney Islands, Skotland
5. Milos, Grækenland
6. Cephalonia, Grækenland
7. Santorini, Grækenland
8. Capri, Italien
9. Isle of Mull, Skotland
10. Paros, Grækenland

Og til slut et par stemningsbilleder fra Lewis og Harris, der rettelig er to øer, der dog er tæt forbundne og i øvrigt byder på fantastisk natur og blot 21.000 indbyggere. Personligt hælder jeg nok rent feriemæssigt mere i retning af anden eller tredjepladsen på listen, men hver sin smag, ikk.

Sommerferien er blot et fjernt minde i min hukommelse. Nu står hverdagen igen på sure morgentimer, korte aftener og en masse sure pligter, der hober sig op. Nuvel, det er sådan livet er, men jeg bliver alligevel overrasket hver gang jeg kommer tilbage fra årets sommerferie. Måske vænner jeg mig til det en dag!??!?

Heldigvis var ferien god og jeg kan mærke, at jeg kommer tilbage til virkeligheden med rygsækken fyldt af energi, gode minder og mod på tilværelsen.

Verden er i konstant forandring

Hver gang jeg rejser til udlandet, ser jeg, hvor forskellige vi er. Selvom jeg normalt ikke rejser til de samme steder, så sker det engang i mellem at jeg falder pladask for et feriemål og HVER ENESTE GANG jeg kommer tilbage, så er stedet konstant forandret. Er det ikke mærkeligt at hver gang vi passer vores rutiner, så sker der forandringer rundt omkring os og vi lægger slet ikke mærke til dem? Livet er mærkeligt på mange måder…

Det er ikke kun verden omkring os, der ændrer sig. Vi – som mennesker – ændrer os også konstant. De fleste gange til det bedre, men mon ikke det som alt andet her i livet også går en smule tilbage engang i mellem? Sådan har jeg det i hvert fald.

Vi optager løbende ny viden gennem vores liv og de mennesker vi møder. Men nogen gange skal vi også tage en aktiv del i denne læring og det står jeg foran nu.

Jeg har længe siddet i et stillesiddende job, hvor jeg ikke føler, jeg er blevet udfordret nok. Derfor har jeg nu taget skeen i den anden hånd og tilmeldt mig et lederkursus hos cfl. Sagen er den, at jeg ikke er kvalificeret til at være leder, da jeg hverken har en særlig stærkt uddannelsesbaggrund eller har haft erfaring med det fra tidligere jobs. Min tese er derfor, at jeg ved at opkvalificere mig gennem lederkurser og selvlæring kan opkvalificere mig, så jeg om et års tid, har mulighed for at få et job, der matcher mine ambitioner. Forhåbentligt bliver det bare endnu et af livets mange højdepunkter for mig!

Nå – tilbage til opvasken og den stadigt voksende tøjbunke fra ferien.

God sommer Danmark!

Så er det snart, at nogen har fødselsdag, og den nogen er mig! Det er ikke på den måde en fejringens dag, når man har nået en så fremskreden alder som undertegnede. Faktisk har jeg de sidste 5 år indledt min fødselsdag med salte alderstårer, for av mand. Jeg hørte, at man fik tjek på tingene, indre ro, visdom og al den slags. Men jeg har intet fået. Andet end rynker og de første grå hår – som dog måtte lade livet, død ved pincet. Jeg er klar over, at de kommer igen. Og sikkert tager deres grå venner med.

Det værste ved at være voksen er næsten, er fødselsdagen ikke længere er den gigantiske gaveregn, som den var, da man var lille. Det er som om, at antallet af mennesker der føler, at man har fortjent noget, ligesom bare svinder ind. Men så er det jo godt, at man altid kan købe en gave til sig selv, ikke. Jeg har lavet en pissefed ønskeseddel, tjek det ud:

–          Bredriflet fra Royal Copenhagen (jeg ønsker mig det hele, for jeg mangler det hele)

–          Hudpleje fra REN

–          Ferie til Maldiverne

–          Ny forbrænding, så jeg med god samvittighed kan indtage flere chokofanter

–          Ferm Livings røvfede nye grafiske tæpper

–         Denne wallstickers

Jeg har ingen ønskeseddelskoordinator, så I springer bare på det, som I føler mest for at købe til mig. Jeg lover, at jeg ikke bliver ked af det, selv om jeg får to af samme slags.

Tillykke til mig!

Er ikke i dag. Der er ellers gabende tomt på kontoret, men hele verden er åbenbart blevet ramt af en hidsig maveinfektion, der selvfølgelig ikke bider på mig, selv om jeg både kunne trænge til at komme lidt lynhurtigt af med noget juleflæsk og i særdeles høj grad kunne trænge til at få mig et par velfortjente ekstra dage i sengen. Det er tungt at komme i gang igen. Rigtig tungt. Desværre er mit tarmsystem tilsyneladende belagt med teflon, og sidder her helt ulyksagligt rask og velfungerende.

Men årets største pjækkedag. Det er første mandag i Februar. Det er der åbenbart nogen der har undersøgt, videnskabeligt og alting. Og det er altså den dag på året, hvor der er størst sandsynlighed for, at du  tager din fakehoste på, ringer og ynker til chefen og kryber tilbage under dynen. Pg.a. dårligt vejr, dårlig økonomi, ferietrængning eller bare generel vinterladhed. Og det er ved gud da heller ikke årets festligste måneder, der venter os.

Jeg skal selvfølgelig nok undlade at blive syg første mandag i Februar. Men sådan en dag som i dag, hvor alle andre ligger hjemme og hyggebrækker sig, ville jeg sådan set ønske, at jeg havde nosser/nerver/flosset moral nok til, at lige tage en velfærdsdag på langs. Bare drømme sig væk til mig og James Francos fremtidige drømmeliv. Ak.

Ok, James. Jeg bliver hjemme i sengen i dag.